Slået op d.

I mellemtiden

I mellemtiden

 

Derfra hvor fyret står  er der en flot udsigt til Kronborg Slot. Skyerne driver sammen mod nordøst. Samler sig. Blytunge er de efterhånden. Truer. Truer med hagl, med tonstung ammunition fra Det Høje mod det lavere. En gammel mand med sin cykel standser op. Vender om. Vender hjem. Hjem derfra hvor han kom. Til konen med rismelsgrøden og det utætte tag. Det buldrer nu. Skyerne giver los. Det styrter ned fra deroppe. Vandet driver ned ad væggene. De hvidkalkede vægge af ler har forlængst givet op. De smuldrer og opløses. Lidt efter lidt i løbet af nogle timer svinder de hen og løber ud. Gulvet er et mudder. Grøden er kold. Konen råber op til manden om at han skal gøre noget. Og hun går ud og ser op. Et lyn flækker himlen. Hun går i knæ med et skrig. Han sukker og holder vejret.