Slået op d.

A walk to the Arboretum in Aarhus

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Læderporesvamp

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Forest God Pan

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Beeches

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Marselisborg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Marselisborg Castle and Supereeg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Marselisborg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Sculpture in Queens Garden

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Sculpture in Queens Garden

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Snowdrops

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Arboretum

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Fallen beech

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Lake in arboretum

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Dancing tree i Arboretum

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

After the storm

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Lichen

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Thatched cottage

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Moss on trunk

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Old trunk

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Robin

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Robin

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Robin at lake in Arboretum

Slået op d.

Egå Engsø. Aarhus Denmark

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Egå Engsø

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Trees at lake

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Shelter

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Sculptures at Lake

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Sculpture

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Seaguls and boats

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Male duck

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Female and male duck

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Three coots

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Jetty

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Mallards

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Seaguls and bulrushes

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Lightrail

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Lake shore

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Stream

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Stream

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Rush

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Greylag geese

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Greylag geese

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Hawk or falcon

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Bird in meadow

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Greylag geese

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Greylag goose

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Egyptian goose

Slået op d.

Et møde ved Bjerre Mølle

“”22. 8. 89 Et møde med Bjerre Mølle.

Jeg kører på landevejen på cykel fra Horsens mod Juulsminde.

Det er ved fyraftenstid, så der er en god trafik, og jeg holder mig helt ude i siden af vejen. Jeg er vel ude af byen nu og landskabet har åbnet sig.

Nu kan jeg se den. Møllen. Målet for min tur.

Jeg standser ved søen til højre for vejen. Solens lys spejler sig i vandoverfladen og fanger mit blik. Møllen er en ganske almindelig mølle, og dens kontur er sløret af luftens dis.

Jeg cykler de sidste to-tre kilometer til Nr. Bjerre og drejer til højre, vestpå ad vejen til Stenderup og har nu Bjerre Mølle på nært hold. Jo, den er rød, sådan som jeg havde fået det fortalt. Kroppen er tækket med røde teglsten. Det har jeg aldrig set før. I min erindring er møller sorte. Og havde jeg kun haft billedet nede fra søen af denne mølle, ville den også have været sort som alle andre møller.

Ved indkørslen til møllen står to møllesten. Hvidmalede og med påskriften “Bjerre Mølle”.

Mellen står vel sagtens et halvt hundrede meter fra Stenderup-vejen, og mellem møllen og vejen er anlagt en parkeringsplads.

Jeg cykler hen til bænkene og bordet. Langsomt, med øjnene med møllen. Nærværende, iagttagende. Sætter mig på den ene bænk og æder nogle æbler for at stille sulten og tørsten.

Der er en frisk vind fra vest, men luften er lun.

En dreng kommer cyklende og kører nu ind på parkeringspladsen.

Han kører hen til mig og vi kommer i snak.

Jeg var med til at lave møllen, og nu er det mig der passer den, siger han. Er det rigtigt, spørger jeg. Ja. Det var mig der satte vingerne på, det røde du kan se deroppe har jeg lavet. Jeg undrer mig, han er ikke ret gammel. Hvor gammel er du, spørger jeg.

Otte âr, svarer han. Og jeg går i første klasse. Hvordan kunne du lave det, når det sidder helt deroppe, spørger jeg.

Vi havde en kran. Den løftede mig derop i en kurv, og så kunne jeg lave det.

Jeg ser op. Vingerne er lavet af kraftigt tømmer. Træet er nyt, og metelspændet som holder vingerne sammen og holder dem fast på akslen ind til det indre maskineri, er malet rødt.

– Det er også mig der har lavet vinduerne.

Jeg ser op. Der er små vinduer med seks ruder fordelt på de tegltækte flader. To vinduer på nogle af siderne. Et på andre.

– Jeg har også lavet det skur. Nej, ikke et skur, for det er ikke lavet af træ men bygget af faste sten. På den side der vender hen mod bænken er der et staldvíndue og en dør,

– Er det vinduet du her sat i, spørger jeg.

_ Ja;

– Kan man komme ind i møllen og se hvordan den er indeni?

– Det kan man godt. Jeg kan få nøglen nede ved Hans. Du kan se der er en hængelås.

” Jao Men Jeg vil ikke ind i møllen nu.

– Lad os gå op til møllen, siger jeg, og vi går hen til àbningen i den indhegning, der er lavet omkring møllen. Vi går over på østsiden og ser nærmere på sagen. Det blæser stadig godt, og oppe ved hatten er der et hjul med vinger. Det holder de store møllevinger op mod vinden. Der er et sindrigt system af tandhjul i forbindelse med drejevingerne, og jeg ser, at hele møllehatten bliver drejet lidt, når vingerne snurrer. Når hatten er på plads, går drejevingerne næsten i stà. Et øjeblik efter tager vinden igen fat, og tandhjulene aktiveres. Vindretningen er ændret en smule, og straks justeres hatten.

Selv om jeg ser nøje efter, er det ikke muligt, hvorfra vi står, at se at hatten og dermed møllevingerne er drejet.

Men drejevingerne er faldet til ro igen, og tandhjulene var igang Fra en træstang under drejevingerne hænger en metalkæde ned i nàhøjde.

– Vi må ikke rykke i kæden, siger drengen, for så går den i stykker.

Jeg forstår ikke helt og får heller ikke spurgt, hved det er, der sker, hvis man trækker i kæden. Men jeg forstår, at det er vigtigt at holde sig fra kæden, hvis man ikke ved, hvad man har med at gøre.

Vi ser nærmere på møllen og snakker.

– Du kan godt se at det er rigtige tagsten.

Det kan jeg godt, og drengen fortæller og forklarer.

Vi sætter os på rækværket.

– Det er lavet at telefonpæle, siger jeg.

– Ja, det er de pæle der går sådan her skråt ned fra masterne.

Det er dem vi har brugt. Du kan også se de mærker der er her.

De er lavet af Jern og der står noget på dem.

Vi ser nærmere efter hvad der står. Går i detaljer.

så spørger jeg.

– Dengang møllen blev brugt lå den ikke på den her forhøjning, vel?

– Nej vi kørte jord herhen, og trappen ved døren har vi også

fået lavet. Du kan godt se de store sten der henne.

– Ja, det kan jeg godt.

– Dem fik vi på plads med en grab på en traktor.

Jeg ser på trappen. Bider mærke i den største af stenene. En flot rød sten. Spekulerer ikke på hvad det er for en sten, eller hvad den har været brugt til før. Vi går videre rundt om møllen.

Kommer til en dør.

– Hvad kalder du den, er det …. bagdøren?

– Ja, det er bagdøren. Det er rigtigt. Man kan godt kigge ind.

Nu skal jeg tage ved, så du kan se ind i møllen.

Jeg får et glimt.

Vi går videre rundt. Står nu under vingerne. På møllehatten er skrevet et årstal: Anno 1860.

– Jeg her ikke lært at læse endnu, så jeg ved ikke hvad der står – Der står anno 1860. Det betyder at-det var i året 1860 at møllen blev bygget. Det er over hundrede år siden.

Når man lige er startet i 1. klasse er hundrede âr mange âr.

Fem âr, ti år, hundrede år. Det er lang tid. Forskellen er-ens.

Vi går hen til en af projektørerne, der oplyser møllen, når de er tændt. Jeg får en god og-saglig forklaring på hvordan ledningerne er gravet ned i jorden, og hvorfra strømmen kommer.

Får bekræftet, at det er en elektriker, der har lavet installationerne.

– Det er også sådan nogen projektorer, de bruger i cirkus. Hår dyrene kommer ind og nár de danser oppe i luften. Men så har de også et net under, hvis de skulle falde ned.

– Har du været i cirkus, spørger jeg.

– Jah, det kan du tro jeg har.

Vi går ned til bordet og bænken igen efter at have snakket lidt om hyldebærtræet bag ved udhuset. Bærene er ikke modne endnu, men det varer ikke længe.

Der kører en bil ind på parkeringspladsen. Fire kvinder stiger ud at bilen. De har en stor is í hånden. De taler hollandsk, tror jeg, og bilen har gule nummerplader.

~ Det er næsten altid udlændinge, der kommer. Englændere og tyskere og svenskere. Alt muligt. Men ikke ret mange danskere.

Det er træls. Der jeg kan bedst snakke med danskerne. Jeg har lært at snakke engelsk, men ikke hollandsk. Kan du snakke hollandsk?

– Nej, det kan Jeg ikke. Det er ikke til at lære alle sprog, vel.

– Nej, nu håber Jeg at de ikke trækker i snoren. for så brækker den, siger han.

Lidt efter kører de igen. De har set en seværdighed.

Drengene mor kom forbi. da vi sad oppe på telefonpælene.

– Det er da vist ikke koldskål, vi skal have i dag, sagde hun til drengen ud af bílvinduet.

Han skulle havde været ved købmanden efter kærnemælk, men falder man i snak. glemmer man tid og sted. Især når man snakker om noget, der er værd at snakke om. Det med kærnemælken blev ordnet.

Nede ved bordet sidder vi. Drengen får øje på en larve, der sidder på en knopurt. Han tager den og vi iagttager den. Ser hvordan den bevæger gangvorterne, ved at trække sig sammen og samtidig slippe med de bagerste gangvorter. strække sig ud og slippe de forreste gangvorter. Jeg siger:

– Jeg ved ikke hvad det er for en larve. Den er sort med giftig-gule striber på langs af kroppen. Den er cirka tre cm lang.

Det er ikke en spinderlarve, for de har lange børster på kroppen og er giftige.

– Jeg ved heller ikke hvad den hedder. Jo, jeg ved det godt.

Det er en trækkelarve. Det hedder den fordi den trækker sig sammen når den går.

Jeg har min tvivl, om det er det anerkendte navn for larven.

Men vi to kan godt bruge det. Skulle vi komme i bekneb, kunne vi godt blive enige om at give fænomenerne navn.

Men tiden går og vi bliver enige om et bryde op. Jeg siger til drengen, at nu skal han køre lige hjem, klokken er blevet mange.

Og jeg skal nå bussen í Horsens.

Jeg cykler mod vest mod Stenderup, hvor min nye ven går i skole.

Jeg fik ikke set møllen indvendig og heller ikke snakket med den gamle møller, der bor i møllegården.

Og jeg ved endnu ikke ret meget om de gamle hollandske møller.

Men jeg ved en del, for jeg har snakket med en fagmand.

 

Slået op d.

Morgensange Højskolesangbogen b.

Rind nu op i Jesu navn

Nu rinder solen op i Østerlide

Vågn op og slå på dine strenge

Morgenhanen atter gol

Morgenstund har guld i mund

Nu ringer alle klokker

Lysets engel går med glans

Nu vågne alle Guds fugle små

I østen stiger solen op

Gud ske tak og lov

Nu titte til hinanden

Se nu stiger solen

Når lyset åbner

Når lyset åbner

I dag skal du løfte

Som sol der rammer

Se hvilken morgenstund

Nu blitzer edderkoppespind

Morgen lys

Når solen fejer

Når solen fejer gaden

God morgen lille land

Vær vågen en tidlig morgen

Så kom den lyse morgen

Livet springer pludselig ud