Tag: <span>Poetry</span>

Natten synger på sidste time
mens lyset vågner og solsorten vrider sine vinger
mens vi løber rundt i mørket

Åbenbart er fremtidshjulet lidt skævt
forviringen er voldsom og hylder vore sind i klamme tågedampe
Dog snart skal en retning udstikkes

Nu åbner solen sin kåbe
tågen drives tilbage og vinden får kraft
Folk bevæges og livstørsten vækkes
varsomt iklædes husene et silkelyslagen
der får skyggernes dans til at svinde

Med foråret i vente
ter vi os som løver
jager en hind og bider tænderne i dens hals
skriget fra det forskræmte dyr opildner jægeren
mens en hyæne ligger på lur
og franarrer løven et forstykke
Med et vildt brøl jages hunden væk

en flok tørstige og sultne elefanter vader ud i den syngende bæk
med snablen vrides en grøn tot græs fri og
ungen får en bid og leger videre

Kuløren på mit humør er gråt med sprækker af glitrende, sølvagtige reflekser
Har De dild? spurgte den i rød og blåternet folkedragt iklædte unge kvinde.
Ja, svarede jeg.
Så vil jeg tillade mig at spørge om, hvornår der kommer nye budskaber om forholdene i Mozambique. Det gør der om et kvarter. Men hvorfor spørger De om det. Telefonen ringer. En hurtig klingende bas spørger om et eller andet kan passe, og om han må ringe igen, når han har en god pris på et tilbud. Det må han godt. Jeg svarer ham lavmælt og irriteret, fordi han leder tanken hen på penge. Han spurgte om han havde sagt noget forkert. Næe mumlede jeg træt. Han er avissælger og ringer fra hemmeligt nummer. Og han spurgte om han forstyrrede, hvilket jeg sagde njet til, men det var løgn, for jeg var ved at skrive lidt på min hjemmeside.

Kvinden i folkedragten kigger på mig. Spørgende. Og jeg aflæser med bekymring hendes læber. Tænderne er smukke. Øjnene klare og ser snart igennem mig. Så siger jeg. Tankbilen der eksploderede i Mozambique i går førte til at 70 mennesker blev dræbt. Hun for sammen. Beholderen. Vi ser det for os. Flammehavet. Hører skrigende. Føler. Vi går ud på altanen. Ser på fuglene og lytter til lydene fra vejen. Holder om hinanden og køler os i novemberbrisen.

Vi bliver dus.

 

 

 

 

Forskrækket over sin egen stemme
forsvinder skræmt den usynlige
Wagnerlyde klinger om kap med Strauss
Götterdämmerung
Den Flyvende Hollænder
Salomo

Birgit Nilsson
Anna Netrebko
Maria Callas
Anna Prohaska

min favnende Gudinde
klinger i mine årer
skjult for alle

 

 

 

 

Invasion fra tyve exoplaneter
Højstemt tordenlatter og tordenregn
i hviskende guldsmedes vingesus

Klamme klemmer klynger kejseren op
Forrevne forskelle forsker frisk og frækt
Snurrende syner svælges ned

Hundrede hændelser hindrer
Herskarers Herre hensmelter i vished
Snarrådige lykkelige Sanger

 

 

 

Åbner for tankehanen
lader ordene drypvis slikke mine sår
som lader fulde af korn
som engens guldblommer
som biernes runddans ved foderbrættet
som lyssky bedrager
som evighedsflamme

Tordnende kernekraft betvinger
mellemøstens krigslarm
sultende småbørn mættes
hjertesygdomme sygner hen

I ydmyg lyden lyder vi befalingen
Knap er freden begyndt før truslen fra Jupiter
sætter jordskælvsrystelser ind over paranoiaens kvælertag

 

 

 

Herren velsigne dig og bevare dig
Herren lade sit åsyn lyse over dig
Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred

Fred er vort mantra
giver stilhed i sindet
tankemylderet overvundet

Den højeste flamme vil himmelhøjt blænde
motorvejshungrende billister i susende vindsluser
Lytter til Vesterhavsbølger

 

 

 

 

I dag skinner solen efter tusind års søvn
de røde engle leger ved stranden
hvor bølgerne kærtegner deres fødder
Det lyder af lykke opblomstret i hviskende bulder-brag
og fribåren længsel efter hende
hende der for altid er nær

Strømmende hvirvler i bækkens mildhed
Bjørne står ved min side
Tyrenes horn
Elefanternes tænder
Delfinernes sejrsdans

 

 

 

Intet er stilhedens velsignelse
Buddha ligger på sin sofa og smiler
Kristus sidder i sin stol
fortæller guddommelige vitser
Loke slynger sig i lianer dybt i Afrikas urskove

Gorillahannen banker sine unger
Jernviljen til fred

 

 

 

 

Vår i sindet
forynget og sikker
Kærlighed tikker som bomber
Slyngler slynges ned i flammer
Riger rejser sig på alpernes tinder
Asken spredes ud på de endeløse tomme marker

Kyklopen er kommet i land
Hans kejserrige indlejret i legoklodsers fantasi
Reaktoren med kassevis af beriget uran
fastklemt i kælderen

forresten, Henrik, din stjålne cykel ligger ved kanten af havnen. Den blev fisket op af en livredder fra Dokk1 som med Hesse i baglommen så sig om efter en livsduelig handling der ikke blot var til gavn for  den cykeltyvramte i nakken men også blev  en spore til  at hende hvorom det hele drejede sig da han var fjorten kunne få en alderdom med udsigt

Hansen som min gamle matematiklærer hed, var i går på udflugt til Galapagos øerne. Her fik han en flyvende hund i nettet og med fingersnilde lavede han en kuffert som dyret kunne fragtes hjem til hans lystslot i bayern. Den lille skabning ville ved hjemkomsten få lejlighed til at vise sine ihærdige færdigheder i navigeringskunsten for den gamle nu af dage matematiklærer. Intet ville blive som før når han til den tid vil have et meningsfyldt gøremål med at fodre den flyvende hund med stumper af rygge fra biblioteket

nu til dags er forandringsparatheden sat over styr af en endeløs begejstring for alt nyt som med rejsekort der med en ny indbygget chip fortæller brugeren når turen er slut og der er tid til at stemple ud. Trængslen ved bussens udgangsdør er så stor ved  stoppestedet at ingen formår at bevare roen ved den befalede gerning og antallet af affektmord er steget drastisk i sidste semester der nu om dage er udråbt til moduler. Hansen møbler har forlængst udnyttet situationen ved at formere gamle ikoner fra Coop og lænestolssortimentet er afløst af en serie på 7-personers hjørnerrangementer i fin stil

heldigvis drømmer drømmeren stadig drømme og i henslængt undren forbavses syndfloden af el Ninoen undervejs til sig selv. halvvejs oppe slog appen alarm og nu synger Netrebko med sine sexede stemme hver dag oppe fra rådhustårnet i Smilets By hvert kvarter en arie af Richard Strauss både folræns og baglæns. Effekten på borgernes nedslidte humør er øget livsfryd og taknemmelighed over at Anna har indviliget i at møde op til festugens formidable overflodshorn af begejstring og uendelig glædesrus. Nu er det på tide at tage den sure mine af og vi smiler og knuser og danser og ler og overraskes

jeg har kun afsky til overs for de tølpere der natten lang driver den af i langsomme ryk blot for at finde reb og slanger frem til morskab ved rå grå læderitui tomheds fordrivelse. En yndefuld og græsbeslået hvælving rejser sig i stedet i erindring om Dionysos og Apollons forvandling til kentauer natur. Intens beherskelse og overgiven sig til I Puritanis velklingende klange begejstrer de hvidhårede der nynner og frydes i sikker taknemmelighed til ny ung musik

hvornår går toget til Rom. Jeg skal besøge min fætter i hans nye domicil på Peterspladsen hvor Steinwayflyglet spænder livstråden ud med guldstrenge og overjordisk fylde