Kategori: Poetry

forresten, Henrik, din stjålne cykel ligger ved kanten af havnen. Den blev fisket op af en livredder fra Dokk1 som med Hesse i baglommen så sig om efter en livsduelig handling der ikke blot var til gavn for  den cykeltyvramte i nakken men også blev  en spore til  at hende hvorom det hele drejede sig da han var fjorten kunne få en alderdom med udsigt

Hansen som min gamle matematiklærer hed, var i går på udflugt til Galapagos øerne. Her fik han en flyvende hund i nettet og med fingersnilde lavede han en kuffert som dyret kunne fragtes hjem til hans lystslot i bayern. Den lille skabning ville ved hjemkomsten få lejlighed til at vise sine ihærdige færdigheder i navigeringskunsten for den gamle nu af dage matematiklærer. Intet ville blive som før når han til den tid vil have et meningsfyldt gøremål med at fodre den flyvende hund med stumper af rygge fra biblioteket

nu til dags er forandringsparatheden sat over styr af en endeløs begejstring for alt nyt som med rejsekort der med en ny indbygget chip fortæller brugeren når turen er slut og der er tid til at stemple ud. Trængslen ved bussens udgangsdør er så stor ved  stoppestedet at ingen formår at bevare roen ved den befalede gerning og antallet af affektmord er steget drastisk i sidste semester der nu om dage er udråbt til moduler. Hansen møbler har forlængst udnyttet situationen ved at formere gamle ikoner fra Coop og lænestolssortimentet er afløst af en serie på 7-personers hjørnerrangementer i fin stil

heldigvis drømmer drømmeren stadig drømme og i henslængt undren forbavses syndfloden af el Ninoen undervejs til sig selv. halvvejs oppe slog appen alarm og nu synger Netrebko med sine sexede stemme hver dag oppe fra rådhustårnet i Smilets By hvert kvarter en arie af Richard Strauss både folræns og baglæns. Effekten på borgernes nedslidte humør er øget livsfryd og taknemmelighed over at Anna har indviliget i at møde op til festugens formidable overflodshorn af begejstring og uendelig glædesrus. Nu er det på tide at tage den sure mine af og vi smiler og knuser og danser og ler og overraskes

jeg har kun afsky til overs for de tølpere der natten lang driver den af i langsomme ryk blot for at finde reb og slanger frem til morskab ved rå grå læderitui tomheds fordrivelse. En yndefuld og græsbeslået hvælving rejser sig i stedet i erindring om Dionysos og Apollons forvandling til kentauer natur. Intens beherskelse og overgiven sig til I Puritanis velklingende klange begejstrer de hvidhårede der nynner og frydes i sikker taknemmelighed til ny ung musik

hvornår går toget til Rom. Jeg skal besøge min fætter i hans nye domicil på Peterspladsen hvor Steinwayflyglet spænder livstråden ud med guldstrenge og overjordisk fylde

Poetry

hvileløs sidder jeg på torvet og betragter folk og er specielt interesseret i hvilket fodtøj de har på. Der er i øjeblikket en stor efterspørgsel efter røde laksko. Og de smukke piger danser dagen lang i deres røde sko på deres små lette fødder. De hvirvler omkring de grove drenge og ildner dem med deres rappe trin.

bedrøvet snorker min farmor i den gule sofa. Med en grøn poncho over sig holder hun myggene på afstand. I hendes bedste år var der ingen tid til blot at ligge og drive. Hun havde 12 børn og 3 mænd. De slog armene omkring hendes overkrop på skift og udslyngede krasse bemærkninger hvis kartoflerne var udkogte.

endnu en dag står foran mig og dynens tyngde forhindrer mig i at stå op. Men så ringer virkeligheden. Det er min ven Tobias med de skæve ben. I går var vi sammen til dødsmesse i den lokale Overklub. Der var ingen ende på domsordene og de fortabte sjæle gned sig på lårene af skam over deres indholdsløse liv og tomheden i livssynets dogmer

så står der en gul limousine i indkørslen til mit slot. Der er garanteret en af mafiaens gorillaer der er på jagt efter min samling af røde diamanter. Det er ikke mafiaens sag at afgøre om den måde jeg har erhvervet kostbarhederne på har været hæderlig eller forbundet med en hel del snyd. Det eneste de tænker på at køre min sjæl i sønder så de uhindret kan fiske fangsten og min mine vil være særdeles bedrøvelig

kunsten er at frigøre sig for de erindringer fra min periode som postbud der kradser og river i min sjæl er den ganske simple at intet er som det forestiller. Den eneste udvej er at sluge den mikstur som healeren forsøgte at hælde i mig. Men jeg står imod og tager kampen op med den sorte blakke synd. Den store mester der kom i forgårs og slyngede os all ned i vulkanens indre hvorfra vi imødeser endnu større pinsler er forlængst hensovet i glemsel.

min farmors søster, de var forøvrigt tvillinger, havde ingen tiltro til de ældgamle læresætninger som stod skrevet med hendøende flammeskrift på porten til evigheden. Det evige lys fra faklerne i Rio betog min farmors søster idet hun hævdede at der i den forløbne uge ikke havde været mere end tres kastanjer i bøtten. Hvad hun glemte var at der til ristningen krævedes enorm og indædt omhu med ilden under risten. Min farmors søster hævdede at indtagelse af en kastanje hver dag før morgenkaffen ville indlejre en mindelse om endeløs begejstring i hendes hemmelige skrin.

lykken var for længst erobret som permanent tilstand for Holger der boede i den grå bygning for enden af hovedgaden. De løbske heste og gale hunde var tilfredse med de stumper af lykke som en mundfuld mariekiks leverede. Holger indkapslede sin lykke i et bæger af dovent øl og truslen om nedstyrtning begyndte at rumstere i hans hoved. Dermed var lykken forsvundet.

i den morbide udførelse af Salome begejstredes Anton i en sådan grad at han sprang op på scenen og greb Salomos krop i en hed omfavnning der forhindrede hende i at udføre de syv slørs dans til glæde for Herodes. Hans skuffelse drejede sig ikke så meget om Salomos betaling for dansen som om den henrykkelser der var forbundet ved at han kunne se den sammenhæng i tilværelsen der for  altid indkapslede hans synkende livsmod i strålerne fra det sjette slør.

tomheden skyllede ind over Augustus i hans forsøg på at nyde intetheden. I intet så han et gyldent lys der indskrev sig i hver en celle i hans knogler og muskler. Intet frigjorde den uhyggelige vampyr som han havde lagt sig under for år tilbage. Uvisheden om længden af den tid hvorunder intethedens dronning ville have herredømmet over hans udpinte sjæl krassede i Augustus’  inderste lønlige drift.

Hver nu er den næste time vil der opstå en ændring af skabelsens vilkår. Kun ved at stå ved den historie som aldrig bliver fortalt vil du komme frelst i land.

Truslen om nedstyrtning fejes bort af hidtil uset kraft af bevægeren Den ene greb intetheden og hans ord genlyder i de levende sjæle.

Poetry

When a man is walking out of the door, he takes an important step.
The legs do the hard work of beginning, not the brain cause the mind and the body is one.
Try it yourself. Study how you begin to move. And you will find that moving your heavy body.
starts with your legs jumping out of the chair. And you feel the release of pulling yourself together.
You feel that letting go of hating yourself for not having the power to raise your heavy body, is filling you with the happiness of being able to move without any effort of your brain.

You know that for years you have struggled, fought with yourself to pull yourself together.

Now you know that it is easy to give up your struggle, cause your body will start to move with no effort from the mind.

Just wait and you will find that your body will move you.

Letting go of your brain is letting in your happiness, and letting in your happiness is moving your body.

Letting go of thinking is letting in emptiness, and letting in emptiness is filling you with joy.

Letting go of desire for happiness is filling you with happiness.

Poetry

Today everything begin
Tomorrow everything begin

There are no ending
there are only beginning

When it ends it ends
thank you

No more suffering
No more nothing
Only emptiness

Intense being
dreaming continues

There is a time for war
now this is the time for peace

Peace inside your mind
Peace in the world

There is a time for hate
now there is a time for love

Giving up hating yourself
is the time for loving yourself

Giving up hating your friend
is the time for your friend hating himself

Forgiveness is the key of love
He told it

Letting go of hating
is letting in love

Letting go of war
is letting peace in

Letting go of desire
is letting in of wealth

Wealth is abundance
abundance of love

Letting in peace into yourself
is letting in happiness

Letting in light
is letting go of darkness

Letting in the word
of God having left you
is letting in God is near

To see God is to die
To die is to to see God
To die is to live

Poetry

“”22. 8. 89 Et møde med Bjerre Mølle.

Jeg kører på landevejen på cykel fra Horsens mod Juulsminde.

Det er ved fyraftenstid, så der er en god trafik, og jeg holder mig helt ude i siden af vejen. Jeg er vel ude af byen nu og landskabet har åbnet sig.

Nu kan jeg se den. Møllen. Målet for min tur.

Jeg standser ved søen til højre for vejen. Solens lys spejler sig i vandoverfladen og fanger mit blik. Møllen er en ganske almindelig mølle, og dens kontur er sløret af luftens dis.

Jeg cykler de sidste to-tre kilometer til Nr. Bjerre og drejer til højre, vestpå ad vejen til Stenderup og har nu Bjerre Mølle på nært hold. Jo, den er rød, sådan som jeg havde fået det fortalt. Kroppen er tækket med røde teglsten. Det har jeg aldrig set før. I min erindring er møller sorte. Og havde jeg kun haft billedet nede fra søen af denne mølle, ville den også have været sort som alle andre møller.

Ved indkørslen til møllen står to møllesten. Hvidmalede og med påskriften “Bjerre Mølle”.

Mellen står vel sagtens et halvt hundrede meter fra Stenderup-vejen, og mellem møllen og vejen er anlagt en parkeringsplads.

Jeg cykler hen til bænkene og bordet. Langsomt, med øjnene med møllen. Nærværende, iagttagende. Sætter mig på den ene bænk og æder nogle æbler for at stille sulten og tørsten.

Der er en frisk vind fra vest, men luften er lun.

En dreng kommer cyklende og kører nu ind på parkeringspladsen.

Han kører hen til mig og vi kommer i snak.

Jeg var med til at lave møllen, og nu er det mig der passer den, siger han. Er det rigtigt, spørger jeg. Ja. Det var mig der satte vingerne på, det røde du kan se deroppe har jeg lavet. Jeg undrer mig, han er ikke ret gammel. Hvor gammel er du, spørger jeg.

Otte âr, svarer han. Og jeg går i første klasse. Hvordan kunne du lave det, når det sidder helt deroppe, spørger jeg.

Vi havde en kran. Den løftede mig derop i en kurv, og så kunne jeg lave det.

Jeg ser op. Vingerne er lavet af kraftigt tømmer. Træet er nyt, og metelspændet som holder vingerne sammen og holder dem fast på akslen ind til det indre maskineri, er malet rødt.

– Det er også mig der har lavet vinduerne.

Jeg ser op. Der er små vinduer med seks ruder fordelt på de tegltækte flader. To vinduer på nogle af siderne. Et på andre.

– Jeg har også lavet det skur. Nej, ikke et skur, for det er ikke lavet af træ men bygget af faste sten. På den side der vender hen mod bænken er der et staldvíndue og en dør,

– Er det vinduet du her sat i, spørger jeg.

_ Ja;

– Kan man komme ind i møllen og se hvordan den er indeni?

– Det kan man godt. Jeg kan få nøglen nede ved Hans. Du kan se der er en hængelås.

” Jao Men Jeg vil ikke ind i møllen nu.

– Lad os gå op til møllen, siger jeg, og vi går hen til àbningen i den indhegning, der er lavet omkring møllen. Vi går over på østsiden og ser nærmere på sagen. Det blæser stadig godt, og oppe ved hatten er der et hjul med vinger. Det holder de store møllevinger op mod vinden. Der er et sindrigt system af tandhjul i forbindelse med drejevingerne, og jeg ser, at hele møllehatten bliver drejet lidt, når vingerne snurrer. Når hatten er på plads, går drejevingerne næsten i stà. Et øjeblik efter tager vinden igen fat, og tandhjulene aktiveres. Vindretningen er ændret en smule, og straks justeres hatten.

Selv om jeg ser nøje efter, er det ikke muligt, hvorfra vi står, at se at hatten og dermed møllevingerne er drejet.

Men drejevingerne er faldet til ro igen, og tandhjulene var igang Fra en træstang under drejevingerne hænger en metalkæde ned i nàhøjde.

– Vi må ikke rykke i kæden, siger drengen, for så går den i stykker.

Jeg forstår ikke helt og får heller ikke spurgt, hved det er, der sker, hvis man trækker i kæden. Men jeg forstår, at det er vigtigt at holde sig fra kæden, hvis man ikke ved, hvad man har med at gøre.

Vi ser nærmere på møllen og snakker.

– Du kan godt se at det er rigtige tagsten.

Det kan jeg godt, og drengen fortæller og forklarer.

Vi sætter os på rækværket.

– Det er lavet at telefonpæle, siger jeg.

– Ja, det er de pæle der går sådan her skråt ned fra masterne.

Det er dem vi har brugt. Du kan også se de mærker der er her.

De er lavet af Jern og der står noget på dem.

Vi ser nærmere efter hvad der står. Går i detaljer.

så spørger jeg.

– Dengang møllen blev brugt lå den ikke på den her forhøjning, vel?

– Nej vi kørte jord herhen, og trappen ved døren har vi også

fået lavet. Du kan godt se de store sten der henne.

– Ja, det kan jeg godt.

– Dem fik vi på plads med en grab på en traktor.

Jeg ser på trappen. Bider mærke i den største af stenene. En flot rød sten. Spekulerer ikke på hvad det er for en sten, eller hvad den har været brugt til før. Vi går videre rundt om møllen.

Kommer til en dør.

– Hvad kalder du den, er det …. bagdøren?

– Ja, det er bagdøren. Det er rigtigt. Man kan godt kigge ind.

Nu skal jeg tage ved, så du kan se ind i møllen.

Jeg får et glimt.

Vi går videre rundt. Står nu under vingerne. På møllehatten er skrevet et årstal: Anno 1860.

– Jeg her ikke lært at læse endnu, så jeg ved ikke hvad der står – Der står anno 1860. Det betyder at-det var i året 1860 at møllen blev bygget. Det er over hundrede år siden.

Når man lige er startet i 1. klasse er hundrede âr mange âr.

Fem âr, ti år, hundrede år. Det er lang tid. Forskellen er-ens.

Vi går hen til en af projektørerne, der oplyser møllen, når de er tændt. Jeg får en god og-saglig forklaring på hvordan ledningerne er gravet ned i jorden, og hvorfra strømmen kommer.

Får bekræftet, at det er en elektriker, der har lavet installationerne.

– Det er også sådan nogen projektorer, de bruger i cirkus. Hår dyrene kommer ind og nár de danser oppe i luften. Men så har de også et net under, hvis de skulle falde ned.

– Har du været i cirkus, spørger jeg.

– Jah, det kan du tro jeg har.

Vi går ned til bordet og bænken igen efter at have snakket lidt om hyldebærtræet bag ved udhuset. Bærene er ikke modne endnu, men det varer ikke længe.

Der kører en bil ind på parkeringspladsen. Fire kvinder stiger ud at bilen. De har en stor is í hånden. De taler hollandsk, tror jeg, og bilen har gule nummerplader.

~ Det er næsten altid udlændinge, der kommer. Englændere og tyskere og svenskere. Alt muligt. Men ikke ret mange danskere.

Det er træls. Der jeg kan bedst snakke med danskerne. Jeg har lært at snakke engelsk, men ikke hollandsk. Kan du snakke hollandsk?

– Nej, det kan Jeg ikke. Det er ikke til at lære alle sprog, vel.

– Nej, nu håber Jeg at de ikke trækker i snoren. for så brækker den, siger han.

Lidt efter kører de igen. De har set en seværdighed.

Drengene mor kom forbi. da vi sad oppe på telefonpælene.

– Det er da vist ikke koldskål, vi skal have i dag, sagde hun til drengen ud af bílvinduet.

Han skulle havde været ved købmanden efter kærnemælk, men falder man i snak. glemmer man tid og sted. Især når man snakker om noget, der er værd at snakke om. Det med kærnemælken blev ordnet.

Nede ved bordet sidder vi. Drengen får øje på en larve, der sidder på en knopurt. Han tager den og vi iagttager den. Ser hvordan den bevæger gangvorterne, ved at trække sig sammen og samtidig slippe med de bagerste gangvorter. strække sig ud og slippe de forreste gangvorter. Jeg siger:

– Jeg ved ikke hvad det er for en larve. Den er sort med giftig-gule striber på langs af kroppen. Den er cirka tre cm lang.

Det er ikke en spinderlarve, for de har lange børster på kroppen og er giftige.

– Jeg ved heller ikke hvad den hedder. Jo, jeg ved det godt.

Det er en trækkelarve. Det hedder den fordi den trækker sig sammen når den går.

Jeg har min tvivl, om det er det anerkendte navn for larven.

Men vi to kan godt bruge det. Skulle vi komme i bekneb, kunne vi godt blive enige om at give fænomenerne navn.

Men tiden går og vi bliver enige om et bryde op. Jeg siger til drengen, at nu skal han køre lige hjem, klokken er blevet mange.

Og jeg skal nå bussen í Horsens.

Jeg cykler mod vest mod Stenderup, hvor min nye ven går i skole.

Jeg fik ikke set møllen indvendig og heller ikke snakket med den gamle møller, der bor i møllegården.

Og jeg ved endnu ikke ret meget om de gamle hollandske møller.

Men jeg ved en del, for jeg har snakket med en fagmand.

 

Poetry

I morgen tager jeg mig sammen
og gør det der glæder mig
på trods
af min længsel efter
darkness behind

I morgen blev det lyst klokke to
indeni vækkeuret
raslende gebisser
slog takt på mine trommehinder

Hviskende løber vandet ud af hanen
truer med lutrende forelskelser
oprør fra oven
nytåsstemning

Hvilke kurver røber din længsel efter dark peace
Bowie går rundt i graven
holder på hatten om natten
folder i kattens pels
rotter sig sammen
mod

langsom langsom langsom
bulder bulder skulder
skade of ravn
knæler i ydmyg holden vejret

Venter i ventende venten
vender kåben og hytter mine
snart vil solen sole sig
i hvislende skygger bag lågen

Netter min indre Skyld
skylder og skyller
fylder og hylder
hylderne fyldt op
at snavsede ord
pausedrøn

Sejlende urter i bækkens garn
strigler hestens følfod
enblomstret flitteraks på vildspor
spreder mørket der

Suger en bid af min bidende gaben
slumrer sødt i engblommens svir
sulten fræser min indre paraply
kulrer og vipper i spir
snaksom fortæller en åbning
den store glæde
nu

Jernkorset franker mit bestyr
selv om målet groede fast
i fjernhed forgyldt formidten
for oven for neden fornedret

Hulkende læbers runding kranser mit bryn
midsommer hver fredag
langs med langsomme klask
krabler holdenblau dransel
skæmmer skammen
livsglæden på lur

Forår fortjener en hyldest
i kor vi svinger sejrsrusen
sykkende skibe danser
til lyden at vinterens rallen
så står modet op
går i gang

Poetry

PICT0007 PICT0008 PICT0009 PICT0010 PICT0011 PICT0012 PICT0013 PICT0014 PICT0015 PICT0017 PICT0019 PICT0029 PICT0030 PICT0032

Churches Poetry

Deep inside her mind
she felt only bitter emptiness
her life
had failed

Together with John
she had found a taste of sweets
and it was more than sugar
it was a feeling to belong
a feeling of satisfaction

On their way on the road
the car went out of control
the steering wheel lost its contact
with the car

At a turn of the road
the accident happened
the car crashed
and John was dead

She did not scream
She did not cry
She did not nothing

Poetry

Jeg står ved busstoppestedet
Venter på bussen
Bilernes lygter fanger mit blik
Røde lys blinker grønne lys blinker
Bussen nærmer sig
Standser for rødt
En mand begynder at gå over fodgængerovergangen
Vaklende
Vender om
Kommer hen til mig
Og spørger om jeg har ild
Desværre
Han går videre over gaden
Der bliver grønt lys for bussen
Nu er den her
Den standser og dørene åbnes
Vi kører afsted
Jeg finder en plads
sætter mig
Tænker på intet
Bemærker at jeg ikke tænker på noget
Fred i sindet
Tæller baglæns fra 20 til nul
Nu er vi ved Møllervangen
Næste gang skal jeg af

Jeg går ud af bussen
Går hen til fodgængerovergangene
Jeg fortsætter tværs over Viborggade
Venter lidt
Der bliver grønt over Ringgaden
Drejer til højre henad fortovet mod cykelhandleren
En sort barnestøvle er tabt på fortovet
Jeg lader den ligge og håber på at ejermanden kommer tilbage og finder støvlen
Kommer hen til cykelhandleren
Ser en flot violet Raleigh cykel
Tidligere på dagen har jeg prøvet en tilsvarende brugt cykel
Hun har dog ikke en kvittering
så var den stjålet
Jeg turde ikke købe den
På trods af at den kun kostede totusind kroner
Hvad er prisen for den nye
jeg ved det ikke
Skiltet vender ikke mod mig
Men den koster jo sikkert 5- 6000 kr.
Tør jeg købe en ny cykel med risiko for at den bliver stjålet
Jeg venter med afgørelsen
Og vender snuden hjemad
Kommer forbi Støvlen
Går for grønt og passerer Viborgvej
Ved pølsevognen ligger endnu en støvle
En ung mand på cykel
Jeg siger til ham
at den anden støvle ligger derovre og peger
Hun vil ha slået mig ihjel, siger han
Tydelig lettet

Poetry

Gud

Gud

Postmoderne valg
både og
hverken eller
ironisk stillingtagen
intet alvorligt
alt er sagt
alt lige gyldigt ligegyldigt
alt er subjectivt
ingen uforanderlig, alvidende, almægtig, ubevægelig Gud
intet metafysisk væsen

positivistisk emperi i videnskaber som biologi, fysik, økologi, sociologi, psykologi
positivistisk teologi en sten i skoen

tagen stilling til fænomeners forrang eller fortolkningernes forrang eller kun skin
Hvad med åbenbaring
Suveræne livsytringer

fortolkninger ud fra mytisk-poetisk teologi
hvad står fast

Antagelse (Aksiom): Et menneske der lever erkender at livet er sandhed

Livet ses som eksistensen
livet sammen med andre
Helligånden den fællesskabsdannende kraft i livet Kærlighed

Kerygmet, tiltalen: Du er tilgivet

Livet givet tilbage
født igen

Eksistentiel nød død absurditet nonsense
Guds død Guds fravær
menneskets plads i Gud mulig ved Kristi død
Gud bliver hel igen
Mennesket i Gud
Opstandelsen
Nadver
Jesus i mennesket

Hvad er meningen
Den evige spørgen
Det evige råb på mening

Svar: Kærlighed

Poetry