Forglem dig selv og se dig om

Husk på du er kun en gang ung
og glem de trætte rynker
skrab skidtet af den tabte pung
der er inger der dig ynker

Vend lyset ind mod sjælens mørke
og se hvor vraget synker
driv gæk med ørknens tørke
og skærm dit syn der dynker

Far vild og tab hvad du har kær
med sælsomme skvulp i sjælen
gå dagen lang i lysets skær
og lav et spor med hælen

Forglem dig selv og se dig om
måske der står en lilje
kast dig ned bøj nakken som
får blodet til at trille

Stå op og stræk din dovne krop
lad hylstret skinne herligt
af solens skin på græssets top
dit håb summer begærligt

En stridig vinterdag får ende
med konens stegte deller
med kærlig hånd, med tro i glød
med smil hans stemme smelder