Slået op d.

Sigurd Skammelsøn.

Så fylder vi karrene igen for der skal være fest. Victor og Olivia skal giftes. På kroen.
Olivia mødte Victor til et bondebal på Tylstrup kro, hvor Victor og hans broder Sigurd begge var faldet for den vanvittig smukke Olivia. Hun dansede med Sigurd, hun dansede med Victor. Hendes hofte vred, hendes ben saksede. Sigurd greb hendes liv, de gik ud sammen. De drak en øl, ja de drak tre. Sigurd spurgte: Vil du være min kone. Hun svarede ja. Han kyssede hendes røde mund. Hun segnede i hans arme. Så gik Victor hen til Olivia. Tog hendes liljehvide hånd. Du skal danse med mig.
Sigurd skubbede han til side og han væltede ham omkuld. Victor så at blodet flød ud af gabet på Sigurd og troede sig sikker på at han var død.
Så dansede Victor og Olivia til den lyse morgen og de skiltes til fuglene fløjt.

Hen på dagen kom Sigurd til sig selv. Der var ikke andet at gøre end at tage hævn. Over dem begge. Og over deres fader og moder. Sigurd ventede til bryllupsdagen.

Alle fra sognet var samlet på kroen da brylluppet skulle holdes. Undtagen Sigurd. Han kom senere med ladt jagtgevær. En over og under. Han skød sin broder. Han skød hans brud. Hans moders øjne blev vilde. Sigurd slog hende ned med kolben. Hans fader brølede Stop. Sigurd slog ham så hovedet raslede af.

Sigurd leder stadig.